Pårørende

Hvad gør man, når man er pårørende til nogle der mister? Når man er mormor, moster, onkel, legekammerat eller nabo til en familie, der mister deres søn, datter, ægtefælle, mor eller far? Det kan være fristende at gøre ingenting. Det er til gengæld det eneste, man skal holde sig fra. Det bedste, man kan gøre, er at vise, at man ved det. Det kan f...

Hvad gør man, når man er pårørende til nogle der mister? Når man er mormor, moster, onkel, legekammerat eller nabo til en familie, der mister deres søn, datter, ægtefælle, mor eller far? Det kan være fristende at gøre ingenting. Det er til gengæld det eneste, man skal holde sig fra. Det bedste, man kan gøre, er at vise, at man ved det. Det kan f.eks. være ved at sende et brev, ved at sende en æske chokolade med en hilsen, tage forbi graven med en blomst eller et mindelys. Eller med helt konkret fysisk hjælp. Mange tyr til den klassiske: ”Du må endelig sige til, hvis der er noget, jeg kan hjælpe med.” Det er almen kendt at sorg sætter sig mange steder, bare det at tage telefonen kan virke helt uoverskueligt. Det kræver faktisk overskud at spørge om hjælp. Så hvis du aldrig bliver kontaktet, så er det ikke fordi, dem der har mistet ikke har brug for hjælp, men fordi det kræver rigtig meget at spørge om hjælp. Tilbyd hellere hjælpen. Vær meget konkret, f.eks.: ”Skal vi komme med aftensmad til jer i morgen eller i næste uge?” Tilbyd at hente eventuelle andre børn. Inviter og bliv ved med at invitere. Bevar tålmodigheden. Som pårørende som måske ikke er så tæt på den person, der er død, kan man opleve, at man selv mister en ven/veninde/hustru/mand/etc. fordi, en person i sorg er ikke den samme som før. Vær der og vær tålmodig.

En vis mand, der selv har mistet et barn, sagde for nogle år siden til mig: ”Folk kan ikke li’ man lider dem op i hovedet.” Det, tror jeg, var meget præcist beskrevet. Mange kan næsten ikke holde ud at være sammen med folk i sorg, fordi det simpelthen er så hårdt at blive konfronteret med, hvordan livet også kan være. Men tænk på, som pårørende kan må gå ind i rummet til ens sørgende ven, og man kan gå ud igen. Din ven kan ikke gå ind og ud. Hun eller han må være der hele tiden. Det bedste, man kan gøre som pårørende, er at turde være der. At turde stå ved siden af din ven. Du kan ikke gøre noget, men din ven føler sig lidt mindre alene.

Læs mere om Vis at du ved det på vores blog.
Mere
Vis 1 - 51 af 51 varerne
Vis 1 - 51 af 51 varerne