Kategorier

Mest solgte

Information

Brands

Nyheder

  • Startpakke, sygehus
    Startpakke, sygehus

    MindMyAngel tilbyder sygehuse tøj til de helt små børn, der ikke klarer...

    kr 0,00
  • Startpakke, supersygehus
    Startpakke, supersygehus

    MindMyAngel tilbyder sygehuse tøj til de helt små børn, der ikke klarer...

    kr 0,00
  • Puder,  2 stk.
    Puder, 2 stk.

    2 puder i forskellige størrelserAlle puderer unikke, så de svarer ikke...

    kr 0,00
  • Madras,  cm m sengerand
    Madras, cm m sengerand

    Størrelse:  cm. Sengeranden er 9 cm. høj. Alle madrasser er unikke, så...

    kr 0,00
  • Madras,  cm
    Madras, cm

    Størrelse:  cm.Alle madrasser er unikke, så de svarer ikke nødvendigvis...

    kr 0,00
  • Madras, 13x18 cm m sengerand
    Madras, 13x18 cm m sengerand

    Størrelse: 13x18 cm. Sengeranden er 9 cm. høj. Alle madrasser er unikke,...

    kr 0,00
  • Madras, 13x18 cm
    Madras, 13x18 cm

    Størrelse: 13x18 cm.Alle madrasser er unikke, så de svarer ikke...

    kr 0,00
  • Svøb, 60x60 cm, med blonder
    Svøb, 60x60 cm, med blonder

    Tiltænkt børn født i uge 22-28Alle svøb er unikke, så de svarer ikke...

    kr 0,00

Det modsatte af at pakke døden væk - tak til kongehuset

Det modsatte af at pakke døden væk - tak til kongehuset

Tak til kongehuset for det, I har lært os om at sørge.

Der findes ingen facitliste for, hvordan den gode eller den rigtige måde at sørge på er. Vi skal hver især finde vores vej. Samtidig tror jeg, ritualer kan være rigtig hjælpsomme. Ritualer omkring døden har vi desværre langt hen ad vejen glemt i en tid, hvor vi er vant til, at vi kan fikse alting, og vi glemmer at det ikke gælder, når det kommer til døden.

Jeg kan huske, at Dronningen engang udtalte sig om alle de ritualer, der f.eks. er ved en nytårskur. Hun sagde, ritualerne var en lettelse, for så vidste hun præcis, hvad hun skulle gøre og kunne fokusere på at tale med folk.

Her i forbindelse med Prins Henriks død, har vi fået indblik i nogle rigtig fine ritualer, som kongehuset heldigvis ikke har glemt. Ritualer der kunne være rigtig hjælpsomme for os andre også. Jeg har udvalgt fem ritualer, som jeg synes er særligt smukke, og som vi ikke kongelige godt kunne blive inspireret af:

  1.       Hofsorg i en måned. I en måned går kongehuset klædt i sort, og de deltager ikke i festlige lejligheder. Så befriende at sætte en ramme op for sig selv, hvor man klart melder ud, at i en vis periode der siger jeg nej til at deltage i andre folks festivitas, måske både for ikke at ødelægge deres fest, eller gøre dem forlegne. Men helt sikkert også for at jeg som sørgende ikke skal sætte mig i en situation, hvor jeg skal være i en fest og i et humør, som jeg ikke er i. Det at kunne sætte tid af, hvor der ikke er et pres om, at ”nu skal man se at komme videre.” Hvor er det befriende.
  2.       Kondolencebøger. Der har været kondolencebøger flere steder i landet, hvor vi alle kunne skrive en personlig hilsen, hvor vi kondolerer den kongelige familie, og hvor vi også kan skrive, hvad Prins Henrik har betydet for os. Så smuk en ide at lave kondolencebøger. Jeg tror, alle der står tilbage og har mistet en, de elsker, gerne vil høre alle de smukke ord, som familie og venner kan sige. Hos MindMyAngel tilbyder vi faktisk en rigtig fin bog ”Til minde om…” til børn og unge, der gør noget af det samme. En bog som man udfylder og får venner og familie til også at udfylde. I kan finde den her.
  3.       Castrum doloris – Smertens leje. Prins Henrik lå castrum doloris på Christiansborg Slot. Det er den sidste tradition fra enevælden, hvor den kongelige ligger til skue i sin kiste, og befolkningen kan komme og tage afsked. Castrum doloris er på en måde det modsatte af at pakke døden væk. Det er en måde, hvor vi uden af gøre så meget er sammen om at ære den døde. Meget smukt.
  4.       Sørgebind. Hele superligaen mindedes prins Henrik med sørgebind, søndagen efter at han døde. Ansatte ved kongehuset havde også sørgebind på. Når man er i sorg, så bevæger man sig også rundt i samfundet. Meget muligt ser man forfærdelig ud. Jeg kan huske, jeg selv havde et stort ønske om at gå med sørgebind, da vi havde mistet vores søn, så hele verden kunne se, at jeg ikke bare var sur, men at jeg var sønderknust af sorg. Jeg tror, det kunne være en befrielse for mange, hvis sørgebind var for alle.
  5.       Sørgesalut. Traditionen med salutere de kongelige stammer helt tilbage fra Christian d. IV. Ved prins Henriks død blev der affyret 27 gange tre skud. Flaget var på halvt. Der var stille udover skuddene. Når man har mistet en, så kan man godt undre sig over, at verden kan køre videre. At alt ikke er gået i stå. Når en kongelig dør, så går alt i stå. Det, synes jeg, er rigtig fint. Det er nok den ting, det er sværest at kopiere direkte for os ikke kongelige. Men vi kan godt blive inspireret af at gøre noget storladent, noget majestætisk stil slut. Tage afsked med maner.

 

KH Rebekka

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes

Navn:
Email: (bliver ikke offentliggjort)
Kommentar
Indtast koden