Kategorier

Mest solgte

Information

Brands

Englekjoler - Kære nybagte forældre til et dødt barn

Englekjoler - Kære nybagte forældre til et dødt barn

Jeg fik lyst til at dele det brev, vi lægger sammen med Englekjoler, svøb og sov-sødt-poser til de forældre, der mister deres små børn. 


I kan læse mere om Englekjoler her

KH Rebekka

 

Kære nybagte forældre,

Vi er simpelthen så kede af, at jeres lille barn er dødt. Vi har været her før jer. Vi har givet vores børn det sidste kys og lagt dem i en kiste. Vi har undret os over, at livet kan være så uretfærdigt, og over hvor smuk sådan et lille menneske er, og hvor dybe spor så små fødder sætter.

Vi ved, vi ikke kan bære jeres sorg. Den er i tvunget til selv at bære. Til at gå igennem. Livet bliver ikke det samme igen. Men med tiden kan det godt blive et godt liv. Men jeres barn vil altid mangle.

I kærlighed til vores egne døde børn og til jer, der mister børn efter os, har vi lavet dette projekt. Kvinder der har mistet børn, børnebørn, niecer osv. donerer et meget tydeligt symbol på deres kærlighed: deres brudekjole. Andre englemødre syr dem om til tæpper, sov-sødt-poser og små kjoler til de små døde børn. Vi gør det i vores magtesløshed og i vores kærlighed, og fordi vi selv har haft en oplevelse af, at vi så gerne ville putte vores børn på en smuk måde den sidste gang, vi puttede dem. Men det var måske ikke altid muligt i den forfærdelige situation, som I nu står i.

Mange kærlige hilsener på vegne af de andre englemødre,

Rebekka – MindMyAngel

 

Stort tillykke med I at blevet forældre.
Jeg kender ikke jeres situation, men jeg ønsker al det bedste for jer, og I skal vide at I ikke er alene.
Da min mand og jeg blev forældre for første gang friede min mand kort tid efter. Vores kærlighed skulle fejres, og vi havde den mest fantastiske dag med familie og venner.
Fem år efter blev vi forældre for anden gang. Vores længeventede lille dreng var præmatur og et halvt døgn gammel, blev han nøddøbt.
Han var en fighter, men efter 13 dage døde vores elskede dreng. Vi vil foreviget tage de dage med os. Minderne og savnet til ham er en del af os.
Vores dreng nåede aldrig at have tøj på, da han kun havde ble og tæppe i kuvøsen. Da han døde, blev vi tilbudt noget brugt og forvasket tøj, men vi ønskede ikke, det skulle være hans første og eneste tøj, så vores dreng blev puttet med sin sprutte-bamse, et tæppe og sin dyne sammen med tegninger fra storesøster.
Jeg har siden tænkt på, at jeg gerne ville have givet ham noget pænt tøj på, men i sorgen var indkøb af tøj ikke vores prioritering. Jeg har derfor valgt at give min brudekjole, så den kan blive syet om til små gaver af kærlighed.
Med venlig hilsen
Anette
Mor til Sophie 2010, Adam 2015 og Sarah 2016

 

Jeg er så glad for at kunne være med til at gøre en forskel for andre forældre, som står midt i deres livs krise. Jeg har nu mistet min ene tvillingedreng og min mand, og jeg ønsker så meget at hjælpe andre .Jeg elsker tanken om, at min brudekjole kan være med til at gøre en forskel for andre forældre, som står i en frygtelig situation.

KH Mette



 

4Kommentarer

  • Avatar
    Mia Warming-Hansen
    Jun 19, 2018

    Hejsa. Jeg har lige fundet min konfirmationskjole og ville hører om du vil have den til Englekjoler?

    • Avatar
      Rebekka Biegel
      Sep 15, 2018

      Kære Mia, Tusind tak for dit smukke tilbud. Vil du ikke skrive en mail til mig på Rebekka@mindmyangel.com. KH Rebekka

  • Avatar
    Mie Holdensen
    Jul 6, 2018

    Jeg er faster til en lille engeldreng. Vil gerne donere min brudekjole, hvis I kan bruge den. Mvh Mie

  • Avatar
    Rebekka Biegel
    Sep 15, 2018

    Kære Mie, Undskyld det sene svar - havde simpelthen overset dit smukke tilbud. Vil du ikke skrive en mail til mig på Rebekka@mindmyangel.com. KH Rebekka

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes

Navn:
Email: (bliver ikke offentliggjort)
Kommentar
Indtast koden