Mest solgte

Information

Brands

Nyheder

Tilbud

Englekjoler

Englekjoler er et non-profit projekt, hvor kvinder donerer deres brudekjoler, som derefter bliver omsyet til englekjoler, svøb og sov-sødt-poser. Englekjoler, svøb og sov-sødt-poser er tiltænkt de små børn, der skal nøddøbes, og hvor der ikke er tid til at finde en dåbskjole, og til de børn, der dør før, under og kort tid efter fødslen. Englekjolerne tilbydes til landets fødeafdelinger, neonatalafdelinger og sygehuspræster, som formidler dem videre. Forældre kan også kontakte MindMyAngel direkte, og vi vil så formidle englekjoler direkte.

Englekjoler er igangsat af MindMyAngel, men det kunne ikke være blevet realiseret uden de mange kvinder, der har doneret deres brudekjole, og de kvinder, der bruger deres fritid på at sy kjolerne om.

At donere sin brudekjole er ikke en lille ting. En brudekjole er for mange kvinder, den udensammenligning vigtigste kjole i deres liv, den kjole der er investeret flest følelser i og et meget tydeligt symbol på kærlighed. Derfor er det så smukt og en stor kærlighedshandling, når kvinder giver deres kærlighedskjole videre til kvinder, der mister deres barn. På den måde bliver børnene helt konkret og i overført betydning svøbt i kærlighed.

Hvordan kan jeg blive en del af projektet? 

Hvis du har mistet, og gerne vil modtage en englekjole, et svøb eller en sov-sødt-pose så ring på 538278800 eller skriv til Rebekka@MindMyAngel.com, så vender vi tilbage så hurtigt som muligt. 

Hvis du er tilknyttet et sygehus og gerne vil have en aftale om at kunne tilbyde forældre Englekjoler, svøb og sov-sødt-poser, så skriv til: Rebekka@mindmyangel.com eller ring på 53827800.

Hvis du vil bidrage

Du kan bidrage til Englekjoler på flere forskellige måder udover at donere din brude kjole. 

1)      Ønsker du at donere din brudekjole så skrive til Rebekka@mindmyangel.com

2)      Ønsker du at hjælpe med fundraising eller andet administrativt, så skriv endelig også til Rebekka@mindmyangel.com eller ring på 53827800

3)      Hvis du ønsker at være sponsor eller donere et beløb, kan du enten maile mig på Rebekka@mindmyangel.com eller overføre et beløb via mobilepay på: 80729

Læs mere om projektet her: 

KH Rebekka