Kategorier

Mest solgte

Information

Brands

I dag skal to små prinsesser begraves

I dag skal to små prinsesser begraves

I dag skal to små prinsesser begraves. De nåede kun at opleve livet i deres mors mave. To ønskede, allerede højtelskede små skabninger. Prinsesser der kun har oplevet varme og kærlighed. Men som skulle have oplevet så meget mere. Prinsesser der trods deres bittesmå fødder har sat sig uendelige spor.

En mor der må kysse dem farvel for allersidste gang. Forældre der nu står med den gabende tomhed. Tomhed. Tomhed. Hvad nu? Solen skinner. Hvordan kan den det? Det skulle regne og ruske og lyne og tordne.

Ingen har rigtig lært prinsesserne at kende. Jo, deres mor kender dem. Hun har mærket dem, været fysisk forbundet med dem. Troet på dem. Kæmpet sammen med dem. Deres far har sikkert drømt om ting, han skulle lave sammen med dem. Måske allerede bekymret sig for, hvordan han skulle beskytte dem, når de blev smukke kvinder. Men hvad nu, hvor drømmene er brast? Hvor pigerne er døde? Hvad gør man med drømmene? Hvad gør man af kærligheden, der nu er hjemløs? Hvad gør man med alle de dage, der kommer og nu, er uden prinsesserne?

Det er så forkert, det kan ikke være rimeligt, at en mor ikke skal passe på sine egne børn. At en far ikke skal se sine døtre vokse op. Det er så naturstridigt. Så forkert. Så umenneskeligt at skulle lægge sine egne børn i graven. At skulle bære kisten ud af kirken. At skulle køre med den i bilen. At skulle sænke ens elskede børn ned i graven. At skulle give slip på snoren. At skulle give slip på den sidste fysiske forbindelse til dem, der skulle have fyldt alle døgnet timer de næste mange år.

Hvor er børnene nu? Hvem passer på dem nu? Hvem husker dem? Nogle tror på Gud. Nogle gør ikke. Nogle tænker på deres små døde børn som engle. Andre som stjerner. Min far skrev en meget smuk salme, til vores søn Kaspians begravelse. Her beskriver han, at der i Himlen er en særlig smuk markvej, der ender i en have, hvor de børn, der er gået i forvejen nu leger. Jeg håber på, at min prins i dag viser de små prinsesser rundt i den have, og at de leger rigtig godt. Indtil vi skal være sammen igen.

Mange kærlige hilsener,

Rebekka

I kan se hele salmen her:

Aalborg, d. 7.2.2007

Ved vort elskede barnebarn Kaspians begravelse

En sang om håb til Rebekka og Jakob

Mel. Påskeblomst! Hvad vil du her?

  1.       Mor og far er fyldt af sorg,

livsløst ligger barnet hos dem.

Gud, du er vor faste borg!

Hvorfor tager du vort barn hjem?

Du, som siger bed og få,

vi har råbt og banket på!

Mange har med os bedt og tigget,

havde du blot hørt og nikket!

 

  1.       Dog, jeg hørte jeres råb

endnu før, I kaldte på mig,

og jeg så det bange håb,

som I satte til min udvej!

Jeg har valgt en markvej her,

som jeg selv har meget kær.

Hvor den ender findes en have

til de børn, som foran trave.

 

  1.       Tag hinandens hånd og gå!

Sammen deler I en smerte,

som jeg kender – håbløs, rå!

På en plads nær ved mit hjerte

er I gemt med jeres barn

borte fra al død og skarn!

Min søn, smertens mand siger til jer:

Barnet ser I så, når tid er!

 

Allerkærligst mor og far,

Kaspians mormor og morfar 

Tilmeld nyhedsbrev


Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes

Navn:
Email: (bliver ikke offentliggjort)
Kommentar
Indtast koden