Tilbage på job

Tilbage på job

Dette blogindlæg er dedikeret til fantastiske kolleger, kunder og ledere, der turde være der på en helt særlig måde, da vores søn døde. Der turde satse på mig, selvom jeg var på mit livs nulpunkt. Ingen nævnt. Ingen glemt.

I 2009 gik vandet pludselig – det var om natten, jeg var alene hjemme. Jakob var i Ægypten på sin sidste surfrejse inden, vi skulle være forældre, og han ikke bare kunne tage af sted alene. Selvom jeg egentlig helst ville have, han blev hjemme, så ville jeg jo heller ikke begrænse ham, og jeg skulle jo ikke føde endnu. Men det skulle jeg så… Resten af historien skriver jeg en anden gang.

En uge senere fødte jeg vores lille, smukke dreng, og fem dage senere blev han begravet. Jeg husker ikke, hvordan vi inviterede til begravelsen. Alle sammen. Vi var et lille firma med ca. 10 ansatte. Nogle var jeg selvfølgelig mere knyttet til end andre. Nogle snakkede jeg mere med end andre. Men de kom alle sammen. De så min lille søns kiste. De græd med mig. De så og oplevede, at det var virkeligt. De tog med til eftersamvær. De hørte mig læse mit brev, som jeg havde skrevet til min lille prins. Det var hårdt for dem, selvfølgelig var det det. Men de gjorde det alligevel. Og det betød så meget for mig. At de turde gå ind i det rum, som jeg var i. At de turde stå ved siden af mig i min store smerte, min sårbarhed, mit mareridt.

Det betød også at tanken om at komme tilbage på arbejde igen ikke var helt så skræmmende, fordi jeg ikke skulle forklare det hele. De havde set kisten, de havde set lidt af min smerte, og de havde vist, at de turde være der.

Det gik så hverken værre eller bedre end, at min arbejdsplads lukkede i den periode, jeg var på barsel. Så stod jeg der med verdens største sorg, uden arbejde, og med et kæmpe skilt i panden hvor der stod: ”Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at blive gravid igen.” Mod alle ods har jeg fået en helt utrolig god behandling ikke en gang men mange gange på mange niveauer i mødet med det danske erhvervsliv. Hvilket jeg er helt utrolig taknemlig for. Måske har jeg været heldig. Men det har betydet utrolig meget.

Jeg tog fat i nogle fra mit netværk, der tilbød mig job og sagde: Du kan bare starte på halv tid og så gå op i tid efterhånden, som du kan klare det. Jeg har i mange år arbejdet med brugerdrevet/menneskecentreret innovation, og det var også det, jeg blev ansat til her. Men de opgaver, jeg startede med, var at lave en håndbog for master studerende. Dvs. noget jeg i stor udstrækning kunne lave fra mit skrivebord og i mit eget tempo. Hvilket var en meget stor hjælp.

Efter ret kort tid blev jeg lykkeligvis gravid igen (og til jer arbejdsgivere, det betyder så ikke, at alt er godt igen, eller at der kommer en erstatning. Men det er livgivende og det giver et nyt håb). Det gik så hverken værre eller bedre end at den nye virksomhed skulle flytte til KBH, og jeg skulle ikke til KBH. Så stod jer der igen, i sorg og gravid og uden arbejde. På det tidspunkt mødte jeg en bekendt, som spurgte, hvordan jeg havde det, og han fik hele historien inkl. det om jobbet. Hans kommentar var: kom ned og sid ved os. Han havde sit eget firma sammen med en anden, og de ville gerne lave plads til mig, og de havde også et par mindre opgaver, jeg kunne være med til at løse. Jeg havde også selv et par opgaver. Så på den måde fik jeg et sted, hvor jeg hørte til, og hvor jeg kunne løse nogle mindre konsulentopgaver. Denne del af historien endte faktisk intet mindre en fantastisk. Jeg fødte en fantastisk dreng, der i dag er 8 år. Og mens jeg var på barsel blev jeg ringet op af min bekendte og spurgt, om jeg ikke ville arbejde der efter endt barsel.

Jeg har selv i hele mit forløb været meget åben og ærlig omkring, at jeg har mistet min første dreng, fordi det er en vigtig del af min historie. Det har gjort mig glad, når jeg har oplevet kolleger og ledere, der har turdet spørge, der har prøvet at forstå.

Så det vil være min opfordring til alle jer arbejdsgivere: vær ikke bange for at spørge, vær ikke bange for at være der, og vær ikke bange for at ansætte en i sorg.

 

Leave a Reply

All fields are required

Name:
E-mail: (Not Published)
Comment:
Type Code