Mindelys I

Mindelys I

Kirkegårdslys, gravlys, mindelys, lanterne, lyshus. Kært barn har mange navne – navne som igennem de sidste år, siden vores førstefødte søn døde i 2007, har fået en hel speciel betydning for mig. For hvad gør man, når det lille barn, som man skulle have puttet, gå med, nusset, ammet, skiftet ble på, ja være helt tæt på i de næste mange, mange år ikke er mere. Hvad gør man? Ingenting trøster, igen ting giver mening, alt er tomhed. Sådan var det for mig. I stedet for at gå tur med barnevognen, i stedet for at svøbe min lille prins i hans dyne, i stedet for at kysse hans kinder, gik jeg på kirkegården. Frem og tilbage. Hver eneste dag. Mange kilometer. Kirkegården var pludselig et sted, hvor man sagtens kunne gå tur alene om aftenen. For at tænde et lys. Eller et sted hvor man kunne holde picnic om sommeren. 

Det at tænde lys blev en af de små ting, jeg kunne gøre. Da jeg efter endt barsel begyndte at arbejde igen og ikke kunne gå den daglige tur til graven mere, så blev en fast del af bilens udstyr: gravlys og tændstikker. Vær beredt. I alt slags vejr.

Lys er blevet tændt på lyse sommeraftener i visheden om, at der på et tidspunkt bliver mørkt, og så spreder det lys. Der er blevet tændt lys på efterårsdage i regn og rusk, hvor jeg, efter det endelig er lykkedes at få ild, har skyndt mig væk uden at se tilbage, for jeg kunne ikke holde ud at se, at lyset allerede var blæst ud. Det er blevet tændt om vinteren, hvor lyset har reflekteret sig i iskrystaller eller skabt spil i sneen.

At tænde et mindelys bringer ikke vores kære tilbage. Men det er en lille konkret handling, et lille lys i mørket.

1 Comments

  • Avatar
    lisa
    Aug 8, 2020

    I’ve read some good stuff here. Definitely worth bookmarking for revisiting. I surprise how much effort you put to create such a great informative website.asset management software

Leave a Reply

All fields are required

Name:
E-mail: (Not Published)
Comment:
Type Code