Blogindlæg

Det er efterårsferie lige nu. Det er tid til lange gåture i blæsten. Det er tid til varm kakao. Og det er tid til at lave noget med børnene. Hvis børnene har mistet en bror eller en søster, forældre, venner eller andet familie, vil de ofte gerne være med til at lave noget, de kan lægge på graven. Det at lave noget sammen til kirkegården, kan også være en rigtig fin måde at få talt sammen om den, der er død. Det kan være en fin ramme om de snakke, Read more...

At skrue låget på kisten, bære kisten ud af kirken og senere, at sænke kisten ned i jorden er personligt noget af det mest hæslige, jeg har oplevet. For her blev det så konkret, at nu var det sidste gang, jeg så mit barns lille ansigt. Nu var det sidste gang, jeg kyssede ham. Nu var det sidste gang, jeg fysisk havde ham tæt på. Nu skulle jeg fysisk give slip på mit lille barn. I mit hjerte har jeg ikke, og skal jeg ikke give slip – der har han si Read more...

Ved de helt små børn, er der ikke mange minder, man kan tage med sig, og de få minder, der er, er man højst sandsynligt ene om at bære. Ved større børn har man typisk billeder, oplevelser, bamser, tegninger – et helt børneværelse, og venner og familie, der også kender og savner barnet. Så dette blog-indlæg ”Minder for livet” er primært henvendt til forældre, der mister et spædbarn. Read more...

At tænde et lys er meget konkret. Det er en fysisk handling, nærmest en rituel handling. Uanset om det er for at skabe rammerne til en fest, eller det er for at mindes en, der er død. Det er en fysisk handling, hvor vi rent faktisk kan vende mørke til lys. Det er en handling, hvor vi for et øjeblik tager styringen tilbage. Måske er det derfor, det er så ekstra bittert, når man ikke kan få et lys til at brænde, eller det går ud. Jeg ved ikke, om m Read more...

Dette blogindlæg er dedikeret til fantastiske kolleger, kunder og ledere, der turde være der på en helt særlig måde, da vores søn døde. Der turde satse på mig, selvom jeg var på mit livs nulpunkt. Ingen nævnt. Ingen glemt. Read more...