Blogindlæg

X Read more...

Jeg tror, jeg er nået frem til noget, der ligner accept af tingenes tilstand. Han er død. Jeg kan ikke lave om på det. Jeg har selvfølgelig lært rigtig meget, men stærkere er jeg ikke blevet, som klichén: det du ikke dør af, gør dig stærkere, ellers fortæller os. Read more...

Jeg har fået lov til at dele det mest fantastiske digt – og samtidig det mest forfærdelige digt. Digtet giver en hudløs ærlig indsigt i, hvordan det kan føles, når man mister et lille barn. Digtet er skrevet af Kristoffers mor. Kristoffer blev født d. 23. juni 2002 og døde d. 24. juni 2002. Read more...

Det er efterårsferie lige nu. Det er tid til lange gåture i blæsten. Det er tid til varm kakao. Og det er tid til at lave noget med børnene. Hvis børnene har mistet en bror eller en søster, forældre, venner eller andet familie, vil de ofte gerne være med til at lave noget, de kan lægge på graven. Det at lave noget sammen til kirkegården, kan også være en rigtig fin måde at få talt sammen om den, der er død. Det kan være en fin ramme om de snakke, Read more...

At skrue låget på kisten, bære kisten ud af kirken og senere, at sænke kisten ned i jorden er personligt noget af det mest hæslige, jeg har oplevet. For her blev det så konkret, at nu var det sidste gang, jeg så mit barns lille ansigt. Nu var det sidste gang, jeg kyssede ham. Nu var det sidste gang, jeg fysisk havde ham tæt på. Nu skulle jeg fysisk give slip på mit lille barn. I mit hjerte har jeg ikke, og skal jeg ikke give slip – der har han si Read more...