Blogindlæg

Hvis Kaspian havde levet, så var hans fødselsdag også blevet overskygget af vores kobberbryllup. Det er jeg sådan set på det rene med. Men lige nu har jeg ikke lyst til at fejre noget i morgen. Lige nu synes jeg, Kaspian skal fylde det hele. Denne ene gang om året. I morgen bliver en dag hvor vi i endnu højere grad end normalt skal rumme både den dybe sorg og den største taknemlighed. Read more...

"Når man føder et levende barn, så ved man intuitivt, hvad man skal. Når man føder et dødt barn, er det hele fuldstændig forkert." Et citat fra en rigtig fin artikel, der blev trykt i Århus Stiftstidende, der beskriver min historie om at miste et spædbarn. Read more...

Dåbskjolen har været brugt tre gange siden vores døde søns dåb. Alle navne er broderet ind, og så mangler der en firkant og et stykke blonde nederst på kjolen. Der er et hul, der ikke kan eller skal lappes. Ligesom der altid vil være et hul i vores familie. Så symbolsk og så smukt. En gestus fra min mor som jeg altid vil være hende taknemlig for. Read more...

Det at tænde lys blev en af de små ting, jeg kunne gøre. Da jeg efter endt barsel begyndte at arbejde igen og ikke kunne gå den daglige tur til graven mere, så blev en fast del af bilens udstyr: gravlys og tændstikker. Vær beredt. I alt slags vejr. At tænde et mindelys bringer ikke vores kære tilbage. Men det er en lille konkret handling, et lille lys i mørket. Read more...

Årets sidste dag er en dag, hvor det er oplagt at lade tankerne gå tilbage på året der gik, men også at lade tankerne gå fremad mod det nye år. Hvad var det for et år, vi lige har afsluttet. Var året det år, hvor verden brød sammen for aldrig at blive helt det samme igen? Eller har året været et år med fortrinsvis positive oplevelser? Hvad vil næste år bringe? Tør jeg tro på, at året kan bringe gode ting? På heling og lethed og glæde? Eller tør j Read more...